Københavns Universitet fik ved sin grundlæggelse i 1479 et juridisk fakultet, der længe kun havde en professor. Opgaven var ikke at uddanne jurister, men at give vordende teologer indsigt i romerret og kanonisk ret.

Ved en forordning af 10. februar 1736 indførtes en juridisk embedseksamen. Der var først to professorer, senere flere. De største navne i det 18. årh. er Peder Kofod Ancher og Henrik Stampe.

Efter 1800 blev en ny retsvidenskab grundlagt uden for fakultetet af Anders Sandøe Ørsted. For universitetslærerne fik det afgørende betydning at Ørsted overvandt naturretten, nedtonede romerretten og gav dansk ret den centrale plads.

I denne bog skildres juraen ved Københavns Universitet med ligelig interesse for professorerne og deres bøger og for studieforholdene. Vi følger de skiftende tiders kamp med et stort læse- og huskestof. De lange studietider og den private manuduktion vedblev at volde bekymring.