Kære Cézanne … 

I Paris havde du holdt dig lidt for dig selv. Du havde ikke været så interesseret i det sociale liv mellem malerkammeraterne. Du brød dig ikke om at sidde sammen med dem om aftenen over et glas vin og snakke. Du havde, når nogen foreslog det, altid undskyldt dig med, at du hellere ville hjem og male portrætter eller lignende. Du havde tilføjet, at det drejede sig om bestillinger, hvilket ikke altid var sandt. Det havde blandt andet skuffet din gode ven forfatteren Zola, som håbede, at disse sociale aftensammenkomster med ligesindede kunne kompensere lidt for de skuffelser, du havde haft. Du var sådan set ikke meget interesseret i impressionismen. Det havde du nævnt for din kunsthandler Vollard i Paris.