Christensen, født i 1935 i Vendsyssel. Hvis Niels Anton havde haft et visitkort, kunne han have præsenteret sig som »Storvildtjæger og eventyrer«. Som ganske ung rejste Niels Anton til Australien. Her var der mangel på dygtige håndværkere, så man søgte efter folk, som kunne bidrage til landets opbygning.
Mange danskere rejste til Australien. Der er skrevet meget om alle dem, der tog til Amerika, men kun lidt om de danskere, som emigrerede til Australien. Niels Anton var hverken dygtig boglig eller god håndværker. Han var jæger. Som dreng var han blevet anset for umulig i skolen, men her i det virkelige liv klarede han sig fint. Efter et par år med tilfældige jobs gik hans drøm om at blive krokodillejæger i opfyldelse. Et pragtfuldt liv. Det er Niels Anton og hans venner, der har lagt karakter til »Crocodile Dundee« og Niels Anton blev en rig mand på den farlige krokodillejagt. Skidt med pengene. Det var spændingen, eventyret og de skønne kvinder, der betød noget.
Så blev krokodillerne fredet, Niels Anton tog til New Zealand, hvor han gik på hjortejagt og solgte kødet til opkøbere. De mange penge fra krokodillejagten var borte, men livet som hjortejæger var spændende, og han havde sit trofaste Folkevognsrugbrød som bolig. Hidtil havde jagten mest været et levebrød og for spændingens skyld, men nu begyndte Niels Anton mere bevidst at jage gode trofæer. Disse blev sendt hjem til Danmark til hans tålmodige mor. Niels Antons trofæsamling ejes af hans søn, Desmond. Jens Foldager har lovet Niels Anton og familien, at passe på dyrene for fremtiden, og de er venligst udlånt til Nordisk Safari Klubs museumsudvalg, som i samarbejde med Børge Hinsch Fonden og Valdemars Slot står for Jagt og Trofæmuseet på Valdemars Slot. Niels Anton har, som en af de få jægere i verden, gennemført en »South Pacific Grand Slam«, hvilket indebærer, at han har nedlagt mindst et eksemplar af alle lovligt jagtbare dyr i dette område. Han har efterfølgende også nedlagt mindst et eksemplar af alt jagtbart fuglevildt.
Niels Anton slog sig ned i en hytte i det nordlige Australien. Selv om Niels Anton boede langt fra nærmeste by, havde han fl ere naboer. I Australien er der plads nok, også til dem, der ikke har lyst til at klumpe sig sammen i flere lag. Hele sit liv havde Niels Anton skrevet meget. Som dreng nogle fi ne naturskildringer, og senere dagbøger, artikler i jagtblade, både danske og engelsksprogede og breve til venner og familie. Efterhånden modnede beslutningen om at skrive en bog om hans eventyrlige liv. Bogen ville dog ikke rigtig tage form, han havde ikke tid, og han aftalte derfor med Birgit Kristiansen, slægtning og penneven, at hun skulle hjælpe ham.
Birgit har i forvejen udgivet tre bøger.
Imidlertid døde Niels Anton pludseligt i sommeren 2015, kort efter sin 80 års fødselsdag, og det blev derfor Birgit, som kom til at stå for bogen.
