Du var bange for, at Paul Gauguin ville rejse hjem. Forlade dig til ensomheden igen. Du blev usikker. Du kendte pludselig ikke dig selv mere. Du glemte at tænke normalt. Du reagerede kun. Det førte til episoden. Du havde nu mistet dig selv. Nu reagerede du bare. Du ville naturligvis ikke såre nogen. Paul var jo din ven. Du svingede med barberkniven, som du gjorde med arme og ben. Det hele rystede sikkert på dig. Du var blevet narret. Det var ikke Paul, der gik foran dig, det var ensomheden. I havde måske også fået lidt at drikke denne aften. Du var måske i en form for rus. Det er ikke nogen undskyldning, men en mulighed.