– Mikkel, sagde hun næsten uhørligt. – Kan du tilgive mig? Jeg ved jo godt, hvor ondt jeg gjorde dig, men hvis det kan interessere dig, har jeg betalt prisen. Jeg har været så langt ude, Mikkel, der, hvor man slet ikke kan bunde, og nu … ja, nu spiller jeg her i Malmø. Det er trygt og roligt. Jeg havde besluttet, at jeg ikke ville have mere kærlighed ind i mit liv, det gør for ondt. Og så sker det her pludselig … er det ikke mærkeligt, at jeg har tænkt så meget på dig i den sidste tid? Far og mor fortalte, at du var blevet gift og havde fået et lille barn. Hvor må du være lykkelig.    Han så på hende med et forfærdet blik, som hun misforstod.