Mennesket er som et skib af sorg, der bliver pessimistisk, bliver trist, men ikke kan græde. Sådan er min kærlighed. Man føler sig bekymret, man vil råbe, men alt bliver inde i ens selv! Man bliver ved med at råbe, man længes. Her vil jeg sige: Når jeg tænker på dig, er jeg ude af mig selv. Igen dæmper jeg mine tanker. Jeg elsker kun dig i den dybeste del af mit hjerte. Du ved ikke, hvor meget jeg elsker dig, du er gemt i den dybeste del af mit hjerte. Ikke din sjæl, ikke din krop, slet ikke din hud, jeg elsker dig bare. Denne kærlighed, han levede, havde taget sin farve fra farverne i Sidars sjæl. Kærligheden i hans hjerte slog rod i morgenlyset og blev grøn med solens lys. Sidar havde sejlet til kærlighedens grænseløse lykke og var gennemblødt af kærlighedens vand. Han følte, at hans hjertes horisonter åbnede sig for ham, og at beskederne fra en kærtegnende brise cirkulerede i hans hjertes mørke korridorer.

Erdal Çolak er uddannet cand.scient. i informationsvidenskab fra IVA, journalist, forfatter, foredragsholder og bibliotekar. Før han flyttede til Danmark, dimitterede han fra Fakultet for kommunikation på Selçuk-universitetet i Tyrkiet. Han afholder kurser inden for personlig udvikling som life-coaching og NLP.