Tildelt De Gyldne Laurbær 2000 .

En udflugt i speedbåd på Seinen i Paris med et fremmed par en lørdag i juni 1973 er fortællingens afsæt i virkeligheden.

.....jeg soler mig i deres selskab uden at skænke hensigten en tanke, skønt jeg klart fornemmer at jeg uden overdrivelse er det manglende kort som har fået deres lille lørdagskabale til at gå op(...)en fortrolighed som mellem ægtefæller - hinandens udkårne i bredeste og mest sande forstand.

25 år senere møder fortælleren ved et tilfælde kvinden fra båden i en café på Montmartre, og Edith Moreau beretter om et hemmeligt og lykkeligt kærlighedsforhold gennem 28 år.

Intet af det liv og fællesskab mellem mennesker jeg kom tæt på i det ene diffuse øjeblik efter det andet var genkendeligt i forhold til mit liv med Jean-Luc. Intet af det havde været i vores liv sammen. I nogle sekunder svimlede det for mig. Som i beruselse så jeg, at i alt dette intet var alt.

Pressen skrev:

Hun gør det igen. Anne Marie Løn, der to gange har snuset til De Gyldne Lauerbær, har skrevet en ny pragtroman. ***** - Holger Ruppert i B.T.

Provokerende roman om kærligheden uden for ægteskabet. - Bjørn Bredal i Politiken

En raffineret fortæller...Anne Marie Løn har skrevet en stor
kærlighedshistorie, der lyser af fortælleglæde. ++++ Tom Ekeroth i Aktuelt

Det er en smuk roman. Smuk i sin insisterende skildring af mennesker, der vil hinanden og ikke andet. Anne Marie Løns fortolkning af kærligheden er en gavmild foræring til læseren
Johs. Nørregaard Frandsen Aarhus Stiftstidende