Hun spejlede sig i guldmasken, for den hornede var hos hende igen. Brun og stærk af sommerens overflod, så hun kælede for ham med sine bløde fingre, lette som et sommerfuglevinges kys, for det kunne ingen af hans andre hunner gøre. Så han sukkede af glæde og trak hende ind til sig, for hun var fristerinden, gudinden og kvinden, der ville tilfredsstille hans længsler de par nætter, hvor han var i sin menneskekrop. Han havde længtes efter hende, og nu tog han hendes krop i besiddelse. Hans læber på hendes. Hans tunge i hendes mund, mens han trængte ind i hende og red hende som et dyr, til han brølede af ekstase og gav hende al sin kraft og styrke. Det skyllede ind over hende, og hun red på bølgen, mens hendes krop vibrerede i takt med hans. Knap menneskelig mere, men kun sammen med ham følte hun sig hel. De var sammen igen.