et uheld, stirrer hun vantro på den positive test. Det er ikke kun, fordi en som hende da umuligt kan blive gravid, men fordi det virker som enden på en møjsommeligt oparbejdet normalitet i hendes liv. Hun kan ikke fortælle Max om graviditeten og heller ikke afslutte den. Mens barnet vokser i Lios mave, trænger minderne sig på: om hendes kolde mor, hendes hjælpeløse far og alt det andet, hun helst vil glemme. For første gang ser hun fortiden i øjnene – og risikerer, at alting ramler sammen.