To af dem - narhvalen og hvidhvalen - er stadig meget vigtige for den maritime fangstkultur i Grønland i dag.
I årtusinder blev disse hvaler fanget af eskimoiske folk. Men kommerciel hvalfangst indgår også i hvalernes historie. Med de store sejlskibe i 1600-tallet begyndte europæerne at trænge ind i Arktis i deres søgen efter grønlandshvalerne og i håbet om store fortjenester på handel med spæk og barder. Med samme motivering anlagde den danske stat i slutningen af 1700-tallet i Vestgrønland. Senere blev mange af disse landstationer til de moderne byer vi kender i Grønland i dag. Både de skibs- og landbaserede hvalfangstoperationer resulterede også i udvidelse af landkortene og i ny viden om Arktis.
Grønlands vinterhvaler kommer vidt omkring. Bogen er produceret i samarbejde med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, og sponsoreret af Aage V. Jensens Fonde.