i modsætning til den professionsholdning, der lægges vægt på i uddannelsen.

Bogen er inddelt i 8 kapitler, hvor forfatteren behandler emner som: Professionssociologi, den biografiske metode, psykologiske og sociologiske teorier om erhvervsvalg, den sygeplejestuderendes socialiseringsproces, statuspassage i overgangen fra studium til autoriseret sygeplejerske, forskning om sygeplejerskers optræden i potentielt stressede situationer, forskellige opfattelser af sygeplejeprofessionens vidensbasis. I det sidste kapitel opsummeres hovedresultatet fra de forskellige kapitler og nogle forslag til, hvordan det iboende dilemma mellem kald og profession diskuteres.

Bogen har værdi for enhver sygeplejerske, fordi den sætter fokus på sygeplejeidentitet, selvreflektion og selvforståelse. Den er endvidere særdeles anvendelig i sygeplejestudiet, fordi den kan fungere som en indføring i såvel sociologien som i den sociologiske forskningsmetode, og er anvendelig i en kritisk bearbejdning af sygeplejefagets teori og metode.