I årene omkring 1960 skete der noget skelsættende i filmens historie. Unge instruktører revolterede mod den traditionelle opfattelse af filmen som en industri henvendt til et massepublikum. De forsøgte i stedet at udvikle filmen som en kunstart under slagordet Kameraet som pen. De ville bryde med massekulturens anonyme og standardiserede filmsprog og bruge kameraet lige så personligt, som forfatteren sin pen og maleren sin pensel.

»Den nye bølge« i fransk film blev oprørets fortrop, og det legendariske tidsskrift Cahiers du Cinéma blev dets talerør. En gruppe af bølgens vigtigste instruktører; François Truffaut, Jean-Luc Godard, Claude Chabrol, Eric Rohmer og Jacques Rivette startede som kritikere ved dette tidsskrift. De havde som kritikere dyrket Hollywood-traditionen med stor entusiasme, men som instruktører kom de ofte i konflikt med deres eget grundlag. De bedste af deres film er i dag klassikere inden for den tradition, de både bekræfter, udfordrer og fornyr.