Vi har leget med ideen og sender samtidig en kærlig tanke til Per for at bryde det Transatlantiske tegneserie monopol.

Bemærk i øvrigt at alle 3 titler er nyoversat.

Kampen om verdensherredømmet står som et klassisk mesterværk. Det var Edgar P Jacobs brud med Studio Herge og det var samtidig starten på den fortræffelige serie om Blake og Mortimer og deres eventyr mod diverse gale videnskabsmænd og tronranere. Serien er udgivet med den klassiske røde ryg og det svagt gullige papir, som giver den bedste farvegengivelse og som ikke har det famøse genskær som desværre præger mange moderne tegneserier! Det har været en redaktionel udfordring at få det præcis som dengang, døm selv om det er lykkedes…

Den Tibitanske tronraner Basam Damdu har i al hemmelighed oprustet og som et lyn fra en klar himmel angriber han den dekadente verden for en gang for alle at blive verdenshersker. I England arbejder videnskabsmanden Mortimer med planerne for et nyt våben som måske kan stoppe den gale Kejser, men kan det produceres i tide? Og kan vores helte undgå tilfangetagelse, når De gule får hjælp af den snedige mesterspion Olrik, som er leder for Basam Damdus efterretningstjeneste?

Edgar P. Jacobs - Ligne Claire mesteren

Edgar blev født i Belgien i 1904 og egentlig var det operaen der trak i ham og i et stykke tid ernærede han sig som sanger, men under en opsætning at Faraos Cigarer som variete stykke møder han Herge og de to blev gode venner. Edgar havde mange talenter og det tog ikke lang tid før Edgar var baggrundstegner for Herge i studio Herge. På et tidspunkt opstod der uenighed om kreditereing og de to gik hver til sit uden dog at deres lange venskab dog gik i stykker. Sammen med Herge og Jacques Martin bliver han idag betragtet som en af Ligne Claire stilens grundlæggere og hans bidrag til tegneseriekunsten er idag højt værdsat. Herge elskede at drille Edgar og lod ham optræde flere gange bl.a som professor Jacobini i Faraos Cigarer og Herges brug af Castorfiore var også en slet skjult hentydning til Edgar som jo elskede opera. Noget som Herge bestemt ikke gjorde.Olrik skurken i Blake og Mortimer var iøvrigt et selvportræt og måske derfor bevarede denne skurk flere sympatiske træk, af en skurk at være...