af sted, fortalt af helten selv i et selvironisk, højtgearet sprog; en masse ord er løbet rask igennem forfatterens tekstbehandling og fylder godt omkring den beskedne handling og persontegning - gennemgående ret underholdende og i en stil, som mange af heltens jævnaldrende elsker. En halvgammel bibliotekar kommer undervejs til at tænke på Viggo (Birkeland: Kald mig bare Viggo, 1979), som 'stamfar' til ungdomslitteraturens utallige vittige fjumrehoveder med hede drømme; i Kaos ... savnes heller ikke skønjomfruens vrede fader, heltens tro væbner etc. Bogen går altså pænt ind i rækken af historier om bumsedrengenes trængsler på scorefronten, men føjer ikke meget nyt til genren. Carl Quist Møller har tegnet forsiden i appellerende vittighedsstil. - Fra omkring 13 år.

Eva Lodal
© IBC