På sengen ligger Birgitte Munk Sørensen. Hun er nøgen og har et par sorte strømpebukser viklet stramt om halsen. Øjnene er åbne, det ser ud, som om hun stirrer på ham. Birgitte Munk Sørensen er død og har formentlig været det længe. Alligevel lægger han hånden varsomt mod hendes hvide kind og trækker den til sig, da han mærker kulden fra hendes hud. Han retter sig op og ser sig omkring i rummet, hvor der hersker et syndigt rod. Samtlige skuffer er trukket ud af en kommode, og indholdet ligger spredt hulter til bulter på gulvet. En eller anden må have ledt efter noget vigtigt. Et billede er revet ned fra sin plads på væggen, og da han skubber dynen til side, opdager han, at madrassen flere steder er skåret op, formentlig med en kniv.