Der tales i disse år meget om kreativitet. Selv inden for områder hvor man traditionelt ellers ikke har ment, at begrebet hørte hjemme, som f.eks. økonomien, politikken og samfundsteorien. Men hvordan og hvorfor er dette begreb blevet så centralt et anliggende? Og ikke mindst: hvorfor nu? Hvad er forandret: vores arbejdsmæssige praksisser og udvekslingsformer? Selve kreativiteten? Ja, måske endog mennesket – eller i det mindste vores forestillinger om, hvad mennesket er for en størrelse?

Kapitalismens ånd og den kreative etik beskriver, hvordan det 20. århundredes kunstneriske avantgarders krav om, at kreativiteten skal sættes fri og genindføjes i hverdagslivet, på uforudsigelig og paradoksal vis i dag er blevet en bærende figur i organisations- og ledelsesteorien, den økonomiske teori, samfundsteorien samt den politiske retorik og praksis, og hvordan dette krav nu fungerer som svar på de kritikker af kapitalismen og lønarbejdet, som blev fremsat i anden halvdel af det 20. århundrede.