manke – erindringskulturen har omfavnet Marx, og afstanden til 1990’ernes euforiske og triumferende stemning i kølvandet på Sovjetunionens fald virker umådeligt stor. Her blev mange monumenter af Marx i hele østblokken enten revet ned, foreslået nedrevet eller musealiseret. Symbolikken var tyk: Den kommunistiske ideologis tid var ovre, noget andet skulle bygges op. En ny tid var begyndt! Siden den økonomiske krise i 2008 har man imidlertid talt om Marx i andre vendinger. Kapitalismen var alligevel ikke de blanke, lykkelige sider i historiens bog. Den var forarmende, undertrykkende, voldelig. Alt det som Marx beskrev og analyserede i midten af 1800-tallet. Marx har ret, eller han er i hvert fald stadig relevant. Dét er alt fra børsspekulanter, cheføkonomer, politikere og forskere til sociale bevægelser trods alt enige om.