ud af sengen til mødet og reddede dermed sit eget liv.
Hvordan kommer man videre, når skæbnen ville, at man skulle leve videre? Hvordan genfinder man lysten til at tegne, når det er det, man er sat på Jorden til at gøre?
I Katarsis forsøger Luz via korte refleksioner at sætte ord på sit raseri, sine frustrationer, sin smerte og tab. En personlig og dybtfølt måde for en plaget tegner at komme videre med sit liv på.

Satiretegneren og tegneserieskaberen Renald ”Luz” Luzier (født 1972) har været fast tilknyttet de franske magasiner Charlie Hedbo og Fluide Glacial. I de sidste 20 år har han udsendt en række album, der har spiddet den franske tidsånd, blandt andet har den tidligere præsident Nicolas Sarkozy været en af hans pens yndlingsofre. I efteråret 2015 forlod Luz sig for at forlade Charlie Hebdo. Det skete af personlige årsager, og til den franske avis Libération uddybede han det: ”Hvert eneste nummer er tortur, fordi de andre er væk. Det er udmarvende at bruge den ene søvnløse nat efter den anden på at spekulere over, hvad Charb, Cabu, Honoré, Wolinski, og Tignous ville have gjort. Jeg vil ikke altid være Charlie Hebdo længere, men jeg vil altid være Charlie.”