gået en årrække med voldsomme og til tider farceagtige sammenstød i partiet. I slutningen af 1980´erne og begyndelsen af 1990´erne stod striden først og fremmest mellem en fraktion anført af partistifteren Mogens Glistrup og en gruppering centreret omkring Pia Kjærsgaard og Helge Dohrmann. Glistrup og hans støtter - kaldet strammere - betragtede det som partiets raison d´être at protestere og være i opposition, mens slapperne, personificeret ved Pia Kjærsgaard, søgte at bringe partiet ind på en mere kompromisvenlig kurs.

Efter eksklusionen af Mogens Glistrup og hans proselytter i 1991 sluttede konfrontationerne mellem slappere og strammere, men partiet var fortsat præget af ufred. Bogen godtgør, at de voldsomme uroligheder, der prægede Fremskridtspartiet i midten af 1990´erne, ikke var resultatet af uenighed om partiets parlamentariske kurs men udsprang af rent personlige magtkampe.

Jens Ringsmose (f. 1973) er cand.mag. i historie og samfundsfag og Ph.D.-studerende ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, Odense.