KidnappetI islamisternes fangehulaf Jeppe Nybroe

Forstødt, fortabt, tilbage

Jeppe Nybroe er med denne bog om sin bortførelse af fundamentalister tilknyttet Islamisk Stat ’tilbage på sporet som ukuelig, velskrivende, sandhedssøgende journalist.’ Hans historie er nemlig ikke kun en tilbageskuende dagbog om de 28 dages fangeskab, men også en grundig journalistisk efterforskning af hvem de egentlig var, de mænd, der truede med at tage hans liv og forlangte 20 millioner dollars for at lade være. Og via referater af ’de Skype-konversationer, som blev ført mellem bortførerne, familien i Danmark, kæresten i Beirut og den danske forhandler’ giver Jeppe Nybroe læseren et indblik i, hvordan forhandlernes forhalingstaktik og forsøg på at få løsesummen sat ned glimtvis er lige så belastende som bortførernes terror.’ [Kort referat]

Mørkets hjerte

Journalisten Jeppe Nybroes beretning om de 28 dage han sad som gidsel hos en islamistisk gruppe i Libanon er ’ubehagelig læsning.’ Men for denne anmelder er der i bogen detaljer, generende uklarheder og ejendommelige udeladelser, der kunne tyde på, at forfatteren har taget sig visse narrative friheder og måske tegnet dramatikken ekstra tydeligt op. Jeppe Nybroe har skrevet en skæbnesvanger og stedvis bevægende historie om et ondt kapitel i sit eget liv, men ’det er ikke en bog, der bringer os meget nærmere en forståelse af den afstumpethed og vitterlige ondskab, forfatteren selv fremhæver som det væsentligste motiv til at skrive bogen. Der er ingen psykologisk dybde, ingen synderlig historisk indsigt i bødlernes rolle og desværre heller ikke nogen væsentlig lære at tage med i forhold til at begribe, hvem de mænd er, som myrder i tusindvis af uskyldige i Allahs navn.’ [Kort referat]

Fup eller fakta

Der har været voldsom medieballade om Jeppe Nybroes beretning om sin egen kidnapning. Var der blandet løgne, overdrivelser eller faktuelle fejl ind i historien? For salgstallene har mudderkastningen sikkert være berigende, men som sandhedsvidne står forfatteren temmelig forpjusket tilbage efter den omgang. Som fortælling i sin egen ret er bogen middelmådig. Jeppe Nybroes forsøg på at ’iscenesætte sig selv som hipster-boheme i en mellemøstlig kulisse, hvor cigaretter, whisky og nøgne piger flyder fra et uudtømmeligt overflødighedshorn’ vidner om et ego af de større, men selve kidnapningshistorien er glimrende fortalt. I betragtning af, at Jeppe Nybroes troværdighed tidligere har fået tæsk, undrer denne anmelder sig over, at forlaget ikke har budt ind med en ’medforfatter eller en aktivt medspillende redaktør til at stå med på målet, når den uundgåelige beskydning med tvivl om troværdighed ramte.’ [Kort referat]

Fra altanen til fangehullet

Jeppe Nybroe er ingen Hemingway selvom han i begyndelsen af sin beretning om sin egen tilfangetagelse i Libanon og Syrien maler billedet af sig selv som en evigt rejsende journalist-hipster med et konstant snapshot af desperate, lidende mennesker på det indvendige af øjenlågene. Men ’klicheerne står i kø, sproget er gummiagtigt’ og for denne anmelder er det patetisk læsning. ’Bogens sporadiske styrke ligger i den konkrete beskrivelse af livet i fangehullet i 28 døgn; sulten, udmattelsen, gråden. Forfatterens refleksioner er få og gennemgående banale,’ og der er adskillige spørgsmål vedrørende hans befrielse, som ikke bliver besvaret. ’Det er forståeligt, men trækker fra spændingsmæssigt.’ [Kort referat]