kristendommen, ikke bare under pseudonym, men efterhånden også i eget navn. Hans engagement fremtræder dog i forbløffende grad behæftet med det private forhold til kristendommen via faderen og broderen, og det bringer ham ud i en form for polemik, der er langt under hans niveau. Denne tendens kulminerer i den afsluttende kirkekamp og lader hele hans engagement i kristendommens problem fremtræde som en afvej, en art ´plan B´ i forhold til hans oprindelige ansats til en løbebane som digter-filosof frem til og med Enten-Eller.