Denne Gæstebog blev inspirationskilden for forfatterne til nærmere at udfolde patienter og pårørendes forhold til det religiøse og troen. Ud af Gæstebogen
springer en ’usynlig menighed’, der ikke nødvendigvis går til gudstjeneste
søndag kl. 10, men som gør sig mange tanker om hvor, hvordan og hvorvidt Gud er placeret i deres skrøbelige og sygdomsramte tilværelse.

Gennem bidrag fra en række hospitalspræster landet over, bringer bogen en kalejdoskopisk overvejelse over, hvad det vil sige at være Kirke på kanten. Der er både refleksioner over hvilken teologi en patientgørelse afføder, hvordan informationssamfundet møder en patient og helt praktiske redskaber til, hvordan man kan være kirke for og med syge mennesker.

Bogen er et væsentligt redskab for institutionspræster. Men enhver præst står
qua sit embede altid midt i sygdom og alderdom, og kan hente gode input til det daglige sjælesørgeriske arbejde. Ligesom enhver med enten faglig eller privat tilknytning til sundhedsvæsenet kan hente oplysende og opbyggelige informationer.