Kirkegang - søndagsglæde af Johannes Freltoft
UdsolgtPolitik, økonomi, erhverv og jura

Kirkegang - søndagsglæde

af Johannes Freltoft

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Kirkegang - søndagsglæde

Kirkegang - søndagsglæde

Forfatter: Johannes Freltoft

Format: Hæftet

Sider: 117

ISBN: 9788762402287

Forlag: Kroghs Forlag

Udgivet: 16. marts 2002

Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Prædikenerne i dette udvalg stammer alle fra Johannes M. Freltofts tid ved Budolfi kirke i Aalborg Stift. Disse prædikener, som når hele kirkeåret rundt, er repræsentative for moderne prædikenkunst, når den er bedst. Udleveret til stadig fornyet dialog, i et enkelt og originalt sprog.
Der er her tale om et arbejde med budskabets egenart. Prædikenerne blev så at sige til i en vedvarende diskussion, til tider åbenlys konfrontation, med de bibelske tekster selv. Freltoft turde sige, hvad flere tænkte. Han kunne skændes med de bibelske tekster og deres forfattere i fuld offentlighed.

Den foreliggende samling er et vidnesbyrd om et livslangt fortolknings- og tekstarbejde. Søgende mod en stadig større forståelse af teksternes centrum: svaghedens mysterium, inkarnationens hemmelighed. Den frisættende kærlighed, som kræver at gengældes i frihed, er således intet andet end udtryk for afkaldets magt, svaghedens styrke.

Prædikenerne indeholder dermed en efter danske forhold usædvanligt profileret inkarnatorisk teologi. Det menneske, som tiltales, er altid mennesket i verden og dets historie. Her og nu betyder det, at henvendelsen gælder det menneske, som lever efter og ikke før religionskritikken. Den tiltalte lever i den moderne verden og tiltales som sådan.

Johannes Markus Freltoft (1927-2001) var fra 1986 til 1997 kirkebogsførende sognepræst ved Budolfi kirke og tillige domprovst over Aalborg Stift. Inden da havde han siden 1961 været sognepræst i 25 år i Rubjerg og Lyngby sogne. Fra 1971 også sognepræst i Jelstrup sogn. Ud over præstegerningen var undervisningen Freltofts store interesse. Han har således undervist i kristendomskundskab og religion på Hjørring Seminarium, været skolekommisionsformand i Løkken-Vrå Kommune og han tog i Aalborg initiativ til den teologiundervisning for lægfolk, som 1994 fik det officielle navn: Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Kirkegang - søndagsglæde' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 119.332 andre anmeldelser af bøger.