Pluraliseringen af de vestlige samfund, herunder de nordiske samfund, implicerer, at kirken ikke længere udgøres af alle, men kun af nogle. Dette forhold kan fremme en erkendelse af, at kirken følgelig må fremme et kristent fællesskab, en kristen levevis og en kristen tilværelsesforståelse, som ikke deles af alle i samfundet.

Denne bog er et konstruktivt bidrag til udviklingen af en forståelse af kirkens rolle i et pluralistisk samfund. Den argumenterer for, at pluraliseringen af de nordiske samfund ikke blot rummer udfordringer, men også muligheder for kirken.