institution i Danmark, nemlig Fulton-projektet. Eleverne – som i daglig tale blev kaldt for "hvalpene" – var drenge på kant med loven og tilværelsen, og flere af dem var blevet opgivet alle andre steder i systemet. Men på Fulton fik de en chance til.

I bogens første del beretter Skipper festligt og selvironisk om sin egen barndom og ungdom og om sit forunderligt snørklede uddannelsesforløb til lands og til vands. Han var bl.a. gartnerlærling, reserveofficer og skuespillerelev. I bogens anden og tredje del hører vi om Fulton, om livet på skibet og skolen, om hvalpene, om skippers holdning til disse drenge, og om de principper han praktiserer, og som i nogle kredse vakte beundring, mens de i andre vakte forargelse.

"Forrygende morsomt, knivskarpt skitseret, ind imellem dybt tragisk, men hele tiden båret af en altovervældende kærlighed til disse ‘hvalpe‘, der har været opgivet af alle: forældre, myndigheder, sig selv – alle undtagen Skipper." – Jyllands-Posten

"Man kan ikke andet end klappe i og høre efter, når den suveræne leder af det enestående projekt Fulton/Fulton-skolen tager ordet, som han virkelig har i sin magt. Han øser af sin rige personlighed, han favner bredt med sin store menneskekundskab, sit ukuelige livsmod og sin enestående, helt specielle, indtagende sans for humor." –Sjællands Tidende Mogens Frohn Nielsen (1935-2010) var en dansk forfatter, foredragsholder og illustrator. Han er især også kendt som skipper på skoleskibet Fulton, hvor han gjorde det til en livsmission at få adfærdsvanskelige drenge på ret kurs. Mogens Frohn Nielsen har både skrevet krimier, debatbøger, romaner og erindringer om tiden på Fulton.