I Klaus Rifbjergs omfangsrige forfatterskab er det muligt at fremanalysere såvel en bestemt personkonstellation som en bestemt forløbsstruktur, der kan friste til at drage slutninger til forfatteren.

Med udgangspunkt i Eigil Nyborgs tolkning af Den kroniske uskyld (1958) foretager Bo Elbrønd-Bek en gennemgang af Klaus Rifbjergs portrætartikel fra 1981 om Tom Kristensen, hvis roman Hærværk (1930) han læser som en homoseksuel nøgleroman. Denne tematik bliver for alvor gestaltet i ekspeditionsromanen Nansen og Johansen. Et vintereventyr (2002), hvor Klaus Rifbjerg projicerer sine (ønske)fantasier over på to personer, hvis biografiske data ikke står til diskussion. Det gav anledning til diskussion i Norge, mens danske kritikere, som ikke er belastet med faktuel viden om nordpolsekspeditioner, modtog romanen anderledes positivt. Og fremstillingen slutter med en gennemgang af romanen Skiftespor (2010), der foregår i slutningen af 1930´rne med to fiktive mandsfigurer som bærer af handlingen, der slutter med udvandring til den nye verden.