fra menneskets synspunkt.

Den ser bl.a. på, hvilke mytologier, forestillinger og fortællinger mennesket gør brug af, når vi skal tale om og forstå klimaforandringerne og ikke mindst de konsekvenser, de har for den menneskelige tilværelse. Hvordan er isbjørnen f.eks. kommet til at spille mytisk-ikonisk rolle i klimadebatten, hvor den af kunstnere, politikere og miljøbevægelser bringes i spil som et symbol på den arktiske naturs potentielle forsvinden i en verden med klimaforandringer?

Antologien består af tre dele: Første del omhandler vores kulturelle og historiske forudsætninger for at forstå og respondere på klimaforandringer. I anden del behandles de kulturelle repræsentationer og fortolkninger af klimaet, der findes i bl.a. litteraturen, kunsten og massemedierne. Sidste del handler om klima og praksis – her undersøges det, hvordan forskellige initiativer, som har til hensigt at reducere vores CO₂-aftryk, opfattes af de mennesker, der er involverede.

Antologiens ni artikler er skrevet af forskere fra et bredt spektrum af det humanistiske felt. Samlet giver artiklerne et bud på en humanistisk klimaforskning, der kan skabe nye rammer for vores måde at forstå og reflektere over de klimatiske forandringer.

Mikkel Sørensen er cand.mag. i arkæologi og ph.d. i arktisk arkæologi, lektor ved Saxo-instituttet på Københavns Universitet. Fra 2005-2009 ansat på Nationalmuseets center for Grønlandsforskning, hvor han har deltaget i det tværvidenskabelige GeoArk-forskningsprojekt.

Mikkel Fugl Eskjær er cand.mag. og ph.d. i Film- og medievidenskab, lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Han er bl.a. forfatter til bogen 'Film som kommunikationsmedie'.