del omhandler definitionen af klinisk ræsonnering og centrale begreber hertil; et historisk tilbageblik; de teoretiske tilgange til praksisudvikling gennem klinisk ræsonnering; konteksters betydning for klinisk ræsonnering herunder lovmæssige og sundhedspolitiske rammer samt afsluttende med de personlige faktorers betydning for terapeuters kliniske ræsonnering. Herefter følger de to monofaglige dele, hvor der er lagt vægt på at præsentere teori-, model- og begrebsudvikling sat i relation til henholdsvis fysioterapeuters og ergoterapeuters kliniske ræsonnering samt forskning inden for begge professioner omhandlende klinisk ræsonnering.