Ultralyd inddrages i tiltagende grad af klinikere i deres daglige arbejde, og er således ikke forbeholdt speciallæger i radiologi.  Klinisk ultralydskanning er et værktøj, som sammen med anamnesen, den objektive undersøgelse samt evt. blodtryksmåling, stetoskopi m.m. indgår i det at stille en diagnose. 

Ultralydskannerne er blevet mere brugervenlige både mht. teknik, størrelse og økonomi, så i løbet af få år vil skannerne formentlig være til rådighed i kirurgiske og medicinske modtagelser, i almen praksis m.m.

I den nye kliniske hverdag vil et basalt kendskab til ultralyd derfor være en central kompetence for alle læger. Ultralyd skal bruges som stetoskopet, altså som en guide og til screening. Det nye hjælpemiddel giver dog betydelig flere oplysninger om bl.a. anatomi. Opstår der ved skanning mistanke om patologi eller er fundet ikke foreneligt med de øvrige kliniske fund, skal man naturligvis gøre brug af yderligere lægeekspertise, og foretage henvisning.