være gravid, at hendes hjem er mere stressende end hendes arbejdsplads, og at hun føler balsamisk, sjælelindrende fred, når hun er alene hjemme. Hun nægter at tilslutte sig koret af stemmer, der siger, at motion er sjovt, og hun tillader sig at spørge, om ikke det kunne tænkes, at masser af mennesker lever fint med et manglende sexliv. Marianne Eilenberger er med egne ord et tidselgemyt – ingen lyserøde skyer og dans på roser her. Men et gevaldigt, godt grin! Men "Klippekortshelikopter" har også sine alvorlige stunder, og der er masser af dybde og varme i Eilenbergers historier. Om gode dage, hvor man når at opleve den lille lykke – og om at være bange for at gå glip af noget i sit korte liv.