er det dog historien om Ludvic Schultz‘ halvblodsdatter Lalu, om hendes liv som stenalderpige og om det der sker, da hun møder vores kultur.

Jørn Riel har i årene fra 1966 til 1991 opholdt sig i Irian Jayas højland i Ny Guinea i flere perioder. I romanen har han sammenfattet summen af egne oplevelser blandt et helt specielt folk og en kultur, der stadig lever i det indre af den store ø.

"Jamen, er Jørn Riel da ikke den dejligste forfatter vi har?" - Poul Borum



"Det er fortællekunst, der emmer af humor og fortælleglæde." - Information



"Han er bare en født fortæller ... Man hænger ved hans læber ... det er gribende og tragisk og fantastisk spændende ... Mirakuløst." - Ekstra Bladet



"Fortæller af format og kvalitet. En storstlået story teller." - Berlingske Tidende



"Han serverer det, man tror er et glas klart og køligt vand. Man drikker til bunds, og opdager, det er brændevin ... Det er rystende og bevægende læsning." - Politiken Den danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.