Romanen udfolder oplysningstidens ideal om det lykkelige, nyttige og sociale menneske. Gennem sine erfaringer inden for videnskab og kunst, musik og natur, historie og tradition, og ikke mindst menneskeligt fællesskab og stormende forelskelse, personificerer Heinrich dét, vi i dag ville kalde det gode, meningsfulde liv. 

   Sensommer er på den ene side dannelsestraditionens store manifest og på den anden side Stifters lovprisning af ungdommelig forelskelse og moden kærlighed, skrevet til inspiration og efterlevelse – dengang som i dag.