I det middelalderlige Danmark, som også omfattede Skåne, Halland og Blekinge samt Sydslesvig, var der ved Reformationen 116 klostre.

Disse klostre spillede en stor rolle på mange felter i middelalderen. Nogle hørte til de rigeste godsejende institutioner, hvis ledere havde stor politisk indflydelse. Klostrene var centre for arkitektur og kunst og havde på mange områder direkte forbindelse til andre klostre ud over hele Europa. Det var munkene og nonnerne, der beherskede den latinske skriftkultur. De underviste i læsning og skrivning og opbyggede tidens store biblioteker. I klostrene dyrkedes lægeurter, og her fandtes lægekyndige folk, som i nogle ordener plejede syge og gamle fra det omgivende samfund. Klostrenes hovedopgave var dog naturligvis varetagelse af gudstjenester.

Med udgangspunkt i de fysiske levn i form af bygninger og inventar samt arkæologiske undersøgelser skildrer middelalderarkæolog Hans Krongaard Kristensen, hvordan livet formede sig i klostrene. Han er lektor ved Aarhus Universitet og landets førende forsker inden for klosterarkæologien.