som jeg så fremkaldte om aftenen.

Hovedbanen er en bygning med et helt eget liv. Jeg blev suget ind i den store banegårdshal. Tusindvis af mennesker går igennem denne bygning hver dag. Selvfølgelig er det de rejsende, som dominerer. Nogle haster til deres tog på vej til arbejde. Nogle er ferierejsende, som for det meste er i god tid. Andre sidder bare på de mange bænke i forhallen. I 1969 kunne man stadig indlevere sit rejsegods, som blev transporteret med samme tog som en selv. Når man ankom til sit bestemmelsessted, hentede man sine kufferter på stationen med det samme. Store dele af forhallens indre blev dengang anvendt til rejsegodsindlevering og -udlevering. Der var også en skopudser i sit aflukke, en hælebar, værelsesudlejning, information osv.
Langs med ydervæggene i hallen var der forskellige kiosker, hvor man kunne købe aviser, ugeblade, kaffe, øl og pølser. Der var restaurant, venteværelser og en biograf, som viste rejse- og tegnefilm.

I 1970 blev mine fotografier udstillet på det tidligere Blaagaard Seminarium i Gladsaxe. Siden har de levet deres liv i mit arkiv. Fra 2012 til 2017 har jeg dog udstillet og solgt mine hovedbanebilleder på Kongens Nytorv i København. Jeg har været så heldig at være med i sammenslutningen Kunst i Byen. Mange mennesker er stoppet op og har fortalt om deres tilknytning til Hovedbanen. Fx. forhenværende DSB-ansatte, som i deres ungdom arbejdede der. Utallige er også de mennesker, som har fortalt om møder Under Uret. Der var stor interesse for billederne. I dag udstiller jeg stadig nogle af billederne i mit Fotogalleri Vognporten i Rudkøbing.

Københavns Hovedbanegård fremstår i dag på mange måder, som da jeg fotograferede livet i den i 1969. Gulv, vægge og det imponerende loft er der stadig. I dag er det meste af det indre dog meget forandret.

Mine fotografier giver et øjebliksbillede af livet i 1969.