de for første gang adgang til orlov uden moderen i to uger sidst i orloven. I 2002 blev orloven udvidet til et år.
Hvem og hvad har haft magten over beslutningerne gennem 100 års barselsorlovsforhandlinger? Har det betydning, hvordan man taler om politik, og hvilke konsekvenser har beslutningerne haft for forholdet mellem arbejdsliv og familieliv? Det er nogle af de spørgsmål, der besvares i dette skrift, hvor køn og beslutningsmagt er det overordnede fokus for analysen.
Det diskuteres også, hvorfor Danmark i 2002 afskaffede de to ugers øremærkede fædreorlov sidst i orloven med begrundelsen, at det var udtryk for tvang og formynderi. Det betegnes som et ligestillingsparadoks, at Danmark samtidig har den længste øremærkning af orloven til kvinder i Skandinavien. Et andet paradoks består i, at ligestilling afvises som et legitimt reguleringskriterium i beslutninger, der indgår i dansk ligestillingslovgivning.