Køn, seksualitet og mangfoldighedaf Steen Baagøe Nielsen & Gitte Riis Hansen

I dag overgår unge kvinders uddannelsesniveau mænds, og der er langt flere kvinder i både politik og ledelse og mere omsorgsfulde fædre i hjemmene. Vi ser nye kønsidentiteter og anerkendelse af seksuelle minoriteter, og der er generelt en langt større mangfoldighed og tolerance, men også nye udfordringer og kampe om muligheder og rettigheder.

På pædagoguddannelsen og i den pædagogiske sektor som helhed møder man disse forandringer direkte. De påvirker børns og andre borgeres hverdagsliv og skaber behov for pædagogiske diskussioner og en mere refleksiv og vidensbaseret praksis. Denne bog understøtter sådanne diskussioner gennem at formidle nye teoretiske indsigter, som relateres til praksisnære udfordringer. Det sker gennem spørgsmål som:

• Hvad betyder de forandrede køns- og familieforhold for den pædagogiske praksis?
• Hvordan kan vi imødekomme lovens krav om at arbejde for ligebehandling – og samtidig øge opmærksomhed på normkreative pædagogiske muligheder?
• Hvordan kan vi fremme pædagogiske refleksioner og diskussioner om disse spørgsmål uden at det ender i grøftegravning og kønskamp?
• Hvordan skal vi møde barnets eller brugerens seksualitet og kropslige behov uden at skabe bekymring?
• Hvordan kan vi arbejde for flere mandlige pædagoger og en mangfoldighed af orienteringer i personalegruppen på en måde, der sætter kvaliteten i højsædet?

Bogen diskuterer en række af de opbrudstendenser, som udfordrer såvel den pædagogiske praksis som de traditionelle, dominerende eller kulturelt selvfølgelige omgangsformer, der er knyttet til køn, familie og seksualitet. Gennem ny viden og aktuelle observationer peger bogen på muligheder og nye veje til at håndtere og understøtte ligestilling og mangfoldighed i den pædagogiske praksis.

Denne 3. udgave af bogen er opdateret og ajourført med henblik på at integrere ny viden, nye forskningstiltag og -rapporter – og ikke mindst nye emner og temaer i debatten. Vi inddrager debatten om drenge i skolen, om omsorgsarbejdets usynliggørelse, om samtykke, samt om diagnosers voksende betydninger i pædagogikken. Der er fortsat fokus på gode teoriindføringer – og nu med øget vægt på normkritiske og normkreative perspektiver, ligesom der sættes fokus på intersektionelle perspektiver, og hvordan betydninger af køn formes i komplekse sammenhænge, vævet sammen med andre sociale kategorier, såsom etnicitet, seksualitet, klasse, alder, udviklingshæmning osv.