inden for ledelses- og arbejdsorganisering. Det, som man synes at håbe på, er, at medarbejdere fleksibelt kan overskue og overskride stive faggrænser og arbejdsdelinger, og selv få øje på og løse opgaver uden at være afhængige af entydige ordregange - mao. en forståelse af kompetence, som ikke er knyttet til den enkelte medarbejder, men som forstås i det dynamiske samspil. En sådan forståelse findes ikke i mainstream-litteraturen om organisation og ledelse, og antologien afspejler da også, at vi befinder os i en brydningstid. Bogen giver således ikke ét konsistent bud på en forståelse af begrebet, men derimod en teoretisk kritik af de grundlæggende tankefigurer, støttet af en række praksiseksempler fra den private sektor og fra omstillingsprocesser inden for den offentlige sektor. Den problematiserer harmonitænkning og peger på det konstruktive potentiale i konflikterne, ligesom den diskuterer mulige alternativer til den traditionelle kompetenceorienterede strategitænkning.