og logik og uden bevidsthed om skellet mellem os selv og omgivelserne. Denne skelnen kommer først med sproget. Og her er erfaringen at kun dagligsproget dækker hele tilværelsen. Den gængse sondring mellem følelse og fornuft er helt utilstrækkelig til forståelse af de afgørende psykiske forhold bag vore handlinger. Det eksistentielt afgørende er forskellen mellem stabilitet og ustabilitet. Og her har dagligsproget sit store fortrin i at det er stabilt på grund af sin vaghed. I tilværelsen må vi også sondre mellem det snævre, viljestyrede og egoistiske jeg og det store, helhedsopfattende, ikke-styrede selv. Det er vigtigt at få almengjort dette selv, der er identisk med det kollektivt ubevidste. Helhedsopfattelsen er afgørende for menneskets indre konsistens og forpligtelsen til at sørge for overvægt af det gode i livet. Konsistensetikken er derfor fundamental.