drenge og piger, og derved modarbejde tanken om den feminiserede børnehave. Men er det så enkelt? Debatten og konklusionen om den feminiserende børnehave rejser således flere spørgsmål om, hvorvidt drengenes mistrivsel alene kan tilskrives den pædagogiske praksis? Om børnehaven kun er indrettet til pigernes fordel? Og hvor stor en betydning samfundets indretning uden for børnehaven har for de forhandlinger der finder sted inde i børnehaven? Flere fagfolk og forskere har stillet sig kritisk og uforstående over for den kønsblindhed som ses i den pædagogiske praksis. Men hvad sker der for den pædagogiske praksis og børnenes udfoldelsesmuligheder, når et dagtilbud som den i Skanderborg kommune aktivt går ind og arbejder med børns køn. Dette har været min inspiration til et tre måneders feltarbejde og som er hele grundlaget for denne bog. Bogen kan læses af alle som ønsker at blive klogere