Da jeg læste Grauballe Fattiggårds dagbog første gang, blev jeg fascineret af alle de historier, der lå og ventede på at blive samlet op og foldet ud, og jeg fik lyst til at vide meget mere. Der er mange historier, man kunne fortælle om det at være fattig, umyndiggjort og afhængig af omgivelsernes hjælp, og der findes allerede mange gode bøger om emnet. Jeg vil med denne bog fortælle lidt om, hvordan de fattiges forhold var i Grønbæk og Svostrup sogne op gennem 1800-tallet og i starten af 1900-tallet, hvor Grønbæk Hospital, Svostrup Fattighus, Grauballe Fattiggård og Svostrup Asyl dannede rammen om mange fattigfolks tilværelse. Jeg har valgt også at fortælle ejendommenes historie, fordi en del af den historie også er en del af nogle af fattiglemmernes og bestyrernes historie. Det er dog fattiggården og dens beboere der fylder mest; de fattige stakler, syge, gamle, retarderede, enker og forladte hustruer, forældreløse, forladte og uægte børn, og de mennesker, der viede deres arbejdsliv til at tage vare på dem.