godt med en tryg og almindelig barndom. Men også med en fri opdragelse, han ikke formåede at tackle, og derfor blev det kun til perioder med arbejde som underviser, inden han som 38-årig fik tildelt førtidspension. Og derefter fulgte en lang række år, hvor han altid var på nervepiller – og nogle gange så forgiftet af sprut og piller, at det var et sandt helvede.

I dag er Bo Ahlquist-Svenningsen ædru og benzofri – og har været det siden september 2015. Han har fået noget af sit liv tilbage, og den første frugt af den nye tilværelse er denne erindringsbog, hvor han med sine egne ærlige ord fører læserne gennem sit omtumlede liv.