og undertrykkelse, der savner sidestykke i imperalismens historie.

Omkring Leopold grupperer Hochschild et galleri af tidens kendteste personer: Henry Morton Stanley, hvis opdagelsesrejser gjorde det hele muligt, ministre, monarker, amerikanske præsidenter, og bladudgivere, der hjalp kongen i hans bestræbelser på at sikre sig indtægterne fra Congo og beherske informationerne om landet, og dermed udelukke enhver kritik af regimet.

En af Kong Leopolds største modstandere var bladkongen og agigatoren, H.D. Morel. Fra omkring 1900 begyndte Morel at indsamle beretninger om rædselsregimet, og i løbet af få år lykkes det ham at afdække Leopolds billede af sig selv som en human hersker. Alle Leopolds forsøg på modoffensiver, på at bestikke sig til en bedre presse, endte i katastrofer, der kun bekræftede grusomhederne og udbytningen. I 1908 måtte han sælge Congo til den belgiske stat, der drev kolonien vedere med den samme bemanding og kun gradvis fik reformeret undertrykkelsessystemet.

Bogen er en præcis beskrivelse af Congos holocaust. Og en af de mest udførligekortlægninger af hvad kolonialisme virkelig drejede sig om.