Bogen gennemgår en række årbøger, aftaler, sagsakter og andre kilder. Det fører til præsentationen af et muligt motiv, som giver den historisk simplest mulige løsning på mordgåden.

Siden har mordet trukket sit eget kulturhistoriske spor i form af folkeviser, skuespil, romaner, ballet, malerier - ja selv en opera og en novelle i den danske kulturkanon. Bogen beskriver denne folkelige tradition om et æresdrab, som faghistorikerne reagerede på med en så grundig gennemtrawling af kilderne, at også andre - som bogens forfatter - nu har mulighed for at vurdere selve den gådefulde ´kriminalsag´. Kulturhistorie og kriminalhistorie bliver en helhed.