hvis resultater gennem årene har medført, at borgens historie har måttet revideres gang på gang. Bogen indledes med en beskrivelse af, hvordan Vordingborgs ruiner med Gåsetårnet ikke alene har influeret på byens selvopfattelse men også stået som et dansk nationalromantisk symbol, der har inspireret båder malere og digtere gennem tiden. Dernæst gives et resumé af Nationalmuseets undersøgelser mellem 1889 og 1946 som baggrund for bogens hovedafsnit, der behandler metoder for og resultater af Dorthe Wille-Jørgensens undersøgelser. I det afsluttende kapitel beskrives Vordingborgs udvikling fra Vikingetidens kongeborg over en lille træborg i 1100-tallet til en imposant kongeborg i internationalt tilsnit under Valdemar IV Atterdag i sidste halvdel af 1300-tallet. Efter forskellige ombygninger i 1500-tallet, i et forsøg på at imødekomme renæssancens idealer, overgår Vordingborg med enevældens indførelse i 1660, til kongens bror, prins Jørgen som arvelen. Den gamle borg rives ned, og et elegant barokpalæ rejses i den sted.