område, er lavet af svært egetræ, åbne sig på klem. Nogle druider kan manipulere træ og Orion er en af dem, i Skovbrynet bruger de ham blandt andet til at gro huse. På den anden side af porten kan man høre trin fra vagterne. Stemmerne fra et par vagter trænger tydeligt igennem. Formentlig tilhører de dronningens livvagt, for samtalen går på fordelene ved kongens død og opløsningen af hans livvagt. De soldater, der var tilknyttet, er blevet bedt om at forlade området og et par enkelte er blevet slæbt i fangekælderen, da de var for langsomme til at efterkomme ordren. Vagternes grove latter, mens de beskriver de fængslede, gjalder mellem murene.

Øriget Izikana er præget af indre uro. I årevis har menneskenes had til elvere vokset og er blevet støttet af kongehuset. En lille gruppe elvere forsøger at ændre det, men der er massiv modstand blandt elvernes indflydelsesrige familier, hvor de fleste sætter sig med hænderne i skødet og venter på, de onde tider forsvinder.
Imens dør de elvere, der er knapt så heldige og som ikke har midlerne til at brødføde sig selv.
Da kongen dør, aner mange nye tider. Quildiin er skeptisk. Han ser menneskene hver dag i hovedstaden Arantal, hvor han forklædt som menneske færdes mellem dem. Som sortelver har han hele sit liv været udsat for had på grund af sin race. Om det er mennesker mod elvere eller alle mod sortelvere, gør ingen forskel for ham. Nogle vil altid hade ham. Alligevel fortsætter han sit arbejde med at bringe nyheder fra menneskenes hovedstad til elverne, så færrest mulige vil blive dræbt.
Echo har andre bekymringer end elverhadet. Han har levet hele sit voksenliv indtil nu som omrejsende barde og samfundsprovokatør. Vil folk acceptere ham nu, hvor han har lagt sit liv om? Vil Kaylaire?