Det er dog nok ikke som kirkepolitiker, han især huskes i dag, men derimod som forfatter til et meget stort antal værker, der ikke alle er bevaret. Det mest kendte af hans skrifter er formodentlig ’Kirkehistorien’, der ligefrem har givet ham tilnavnet ’Kirkehistoriens Fader’, men ud over dette værk omfatter hans forfatterskab også, apologetiske / polemiske og eksegetiske skrifter og historisk-panegyriske som ’Konstantins Liv’, der her for første gang er oversat til dansk. Værket, der er Eusebs sidste og efter alt at dømme ikke er færdigredigeret af ham, er som ’Kirkehistorien’ karakteriseret ved det store antal dokumenter, der citeres. Ægtheden af dokumenterne har ligesom ægtheden af selve værket været meget omdiskuteret, men der er i dag bred enighed om, at begge dele er ægte.