ligefrem uomgængeligt og nødvendigt, ved nærmere eftersyn viser sig at have en rent historisk status, det er blot én mulighed blandt mange andre. Den positive bestræbelse, som er den, der i snævrere forstand bærer betegnelsen konstruktivisme, går ud på at vise, at det historiske fænomen er et produkt af visse bestemte menneskelige eller sociale faktorer og bærer disses præg. Konstruktivismen har dybe rødder i den europæiske filosofi, og det er næppe muligt at forstå konstruktivismen og dens ærinde til fulde uden at kende denne sammenhæng. I denne bog ridses indledningsvis den filosofihistoriske baggrund op, og der gives en oversigt over de forskellige konstruktivistiske positioner. Dernæst følger en gennemgang af centrale argumenter og hovedskikkelser i den moderne konstruktivistiske debat. Det drejer sig bl.a. om den såkaldte Edinburgh-skole og dens efterfølgere, som især har beskæftiget sig med naturvidenskaberne, mens konstruktivismen inden for human- og samfundsvidenskaberne repræsenteres af skikkelser som Michel Foucault, Niklas Luhmann, samt Ernesto Laclau og Chantal Mouffe.