Peter Nielsens nye digte er drømmende og rebelske, umulige at holde fast, med musisk kraft forvandler de sig, glider fra dur til mol, hvirvler mellem himmel og jord, mellem det håbefulde og det kuldslåede, mellem det tilslørede og det blottede. Med fattet sorgfuldhed og et hemmeligt grin retter de et spørgende blik...