Kort og klart om Diabetes af Rudy W. Bilous
UdsolgtKrop, sind og sundhed

Kort og klart om Diabetes

af Rudy W. Bilous

?/100
Endnu ingen anmeldelser
Alle boghandlere

Forlagets beskrivelse

Omkring 20.000 danskere har type 1, insulinkrævende diabetes. Andre 200.000 har type 2, aldersdiabetes, og dette tal er stigende.

Diabetes er en permanent forandring i kroppens indre kemi, som forårsager forhøjet blodsukker. Hvis dette ikke kontrolleres, så blodsukkeret holdes så tæt ved det normale...
niveau som muligt, er der risiko for en lang række komplikationer, bl.a. nedsat syn og nyrefunktion, nerveskader og åreforkalkning. Jo bedre blodsukkeret er kontrolleret, jo mindre risiko er der for, at alle disse komplikationer opstår.

I moderne diabetesbehandling er patienten i centrum. Det er stort set op til den enkelte at bestemme, hvor effektiv behandlingen er, idet man selv administrerer den. Derfor er viden om sygdommen og hvordan den kontrolleres af afgørende betydning.

Kort og klart om Diabetes informerer om, hvad der forårsager diabetes, hvordan sygdommen diagnosticeres, og hvilke behandlingsmuligheder, der findes. Desuden giver den retningslinier for, hvordan diabetes kontrolleres, og en række praktiske råd om livsstil, herunder kost og motion samt hvordan man skal forholde sig, når den daglige rutine brydes, f.eks. i forbindelse med fest, rejser og anden sygdom. Bogen indeholder også et specielt kapitel om børn og diabetes.

Bogen har en nyttig adresseliste og et fyldigt stikordsregister.

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Kort og klart om Diabetes' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.812 andre anmeldelser af bøger.