Professor i filosofi Harald Høffding ridser den nyere filosofis historie og store tænkere op. Værket beskæftiger sig blandt andet med René Descartes’ systemdannelser, John Lockes erfaringsfilosofi og Immanuel Kants etik og erkendelsesteori. Høffding introducerer også læseren for oplysningstiden banebrydende syn på mennesket og dets rettigheder, romantikkens filosoffer Fichte, Hegel, Kierkegaard og John Stuart Mill, Darwin positivisme og nyere tids psykologiske problemstillinger, som optog filosofferne i slutningen af det 19. århundrede op mod bogens udgivelse i 1898.
Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.